Faglærer til Military Working Dog ved Operations Support Wing i Karup [Denmark]


 

Brænder du for Forsvarets taktiske indsættelser og har du mod på at uddanne hundeteams inden for dette felt?

Så er stillingen som faglærer for taktisk indsættelse måske noget for dig.

Stillingen kan besættes af en oversergent med start den 01. januar 2024 eller snarest muligt.

Om os

Eskadrillen, Base Protection Squadron, indgår som en selvstændig eskadrille under Operations Group. Eskadrillen består af mere end 100 engagerede og fagligt dygtige officerer, befalingsmænd og specialister, fordelt på tre sektioner; Flyvevåbnets Basisuddannelse, Bevogtningstjenesten og Military Working Dog.

Arbejdsdagen i Base Protection Squadron er generelt præget af stor selvstændighed, fleksibilitet, højt humør og masser af frisk luft.

Military Working Dog er en sektion på 26 medarbejdere som alle har hovedbeskæftigelsen med tjenestehunde.

Military Working Dog er Forsvarets hundefaglige myndighed og har dermed ansvaret for alle militære hunde- og alle militære hundeuddannelser i Danmark. Specialerne spænder vidt fra patrulje- og sprængstofhunde til specialhunde.

Herudover er sektionen aktivt medvirkende i det operative felt, såvel nationalt som internationalt.

Vi er en arbejdsplads hvor der er plads til personlig udvikling, med hovedvægten på det hundefaglige område.

Military Working Dog er en dynamisk arbejdsplads, i spændende omgivelser, hvor såvel uddannelse af elever som udvikling af den enkelte medarbejder er i fokus. Sektionens bærende piller er således et højt fagligt niveau og et stort personligt engagement.

Om stillingen

Hovedopgaven i stillingen er virket som faglærer og indebærer uddannelse og træning af hundeteams til indsættelse i operative opgaver.

Du vil blive en del af et faglærer team på fire medarbejdere som hver især har deres specialer inden for det hundefaglige områder.

Du vil som faglærer for de taktiske indsættelser havde til opgave at sikre de operatives hundeteams forståelser og evner i taktiske setups.

Hundeteams tildeles oftest andre enheder som assets, hvorfor virket sammen med andre enheder skal ses som en vigtig del af den taktiske uddannelse.

Som faglærer vil du ligeledes have ansvaret for gennemførsel af kurser, der ses naturligt i tråd med det taktiske virke – eksempelvis kurser inden for taktisk sanitet for hunde.

Planlægning og gennemførsel af øvelsesaktiviteter for hundeteams vil også være en naturlig del af faglærens ansvarsområde.

I perioder kan du komme til at virke som hjælpeinstruktør, sammen med sektionens faglærer.
Der kan også forekomme andre opgaver til støtte for enhedens daglige drift – i tråd med dit faglige niveau.

Om dig

Vi forventer, at du er uddannet befalingsmand med gode evner inden for styring og planlægning og med erfaring fra Forsvarets taktiske indsættelser.

Jobbet er meget selvstændigt og vi forventer, at du vil kunne leve op til denne frihed i forbindelse med planlægning af aktiviteter og tidsfrister.

Du skal både kunne begå dig både i terrænet og i et kontormiljø idet den daglige planlægning af aktiviteter og kurser m.m. vil være indendørs imens uddannelse og træning oftest gennemføres udendørs.

Ydermere forventer vi, at du er fleksibel i forhold til arbejdstid, da der er både stilleperioder og perioder med høj aktivitet.

Det forventes også, at du har høj motivation, lyst og vilje til at arbejde med hunde. Samtidig forventer vi at du er omstillingsparat, og at du kan indgå i vores forskellige teams uden problemer.

Det forventes at du søger at vedligeholde og udbygge egen viden, færdigheder og holdninger gennem deltagelse i relevante kurser, og at du holder dig ajour med udviklingen inden for fagområdet.

Vi lægger desuden vægt på at du skal være godkendt til- eller kunne godkendes til klassifikationsgraden ”Hemmeligt” og kunne oppebære denne gennem hele ansættelsen.
Foruden skal du være i god fysisk form, heraf skal du til en hver tid kunne bestå Forsvarets Fysiske basiskrav.

Det er en fordel hvis du allerede har erfaring med tjenestehunde eller har erfaring fra den civile hundeverden og derved har forståelse for brugshundens væsen og adfærd.

På sigt kan der bliver tale om, at du selv uddannes som hundefører, hvis dette ikke allerede er tilfældet.

Ligeledes vil det være en fordel hvis du har erfaring med international tjeneste.

I din ansøgning bedes du, kortfattet, begrunde din motivation for at søge stillingen.

Desuden vil vi bede dig forholde dig til, hvordan du som faglærer kan bidrage til sektionens opgaveløsning og ikke mindst sektionens uddannelse inden for det taktiske område.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Karup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte sektionsleder, kaptajn Peter Storgaard på e-mail OSW-OBM-001@fiin.dk eller på telefon 2094 7641.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Kontorfuldmægtig Cecillia Sofie Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-CES@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 24. september 2023 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse 01. januar 2024.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Operations Support Wing
Operations Support Wing er Flyvevåbnets største enhed målt på specialer og er ansvarlig for opstilling af Flyvevåbnets kapaciteter inden for Tactical Support, Air Base Support og Mission Support. Vi er Flyvevåbnets værnepligtige første møde med Forsvaret, og står – udover Flyvevåbnets Basisuddannelse – også for missionsforberedende uddannelse samt enkelte operationsstøtteefteruddannelser, ligesom vi yder administrativ støtte til Flyvevåbnets myndigheder. Chefen for Operations Support Wing varetager desuden garnisonskommandantskabet for Flyvestation Karup og er i den forbindelse ansvarlig for bevogtning og sikring af flyvestationen i fred, krise og krig.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

GENEREL INFORMATION


Tjenestested

Karup, Danmark

Geografi

Region Midtjylland

Organisation/Værn

Flyvevåbnet

Funktionsniveau

M221 Oversergent

Ansøgningsfrist

24.09.2023

Indrykningsdato
24.08.2023

$ads={2}


 

.

$ads={1}

Post a Comment

Previous Post Next Post

نموذج الاتصال